Priser på billig a kasse 2020

Du kan læse anmeldelser af de enkelte a kasser via menuen ovenfor. 

Ingen varer fundet

Hvad er et a kassemedlemskab?

A’et i a kasse står for ”arbejdsløsheds” og danner dermed ordet arbejdsløshedskasse. A kasser er en mulighed for at forsikre dig selv økonomisk, skulle du blive arbejdsløs.

Det fungerer som et medlemskab/abonnement, hvor du hver måned indbetaler et mindre beløb for at opnå ret til udbetaling af dagpenge, som er det månedlige beløb, du får fra a kassernes forsikring som alternativ til f.eks. kontanthjælp, der er et væsentligt lavere beløb end dagpenge. Du er via dit kontingent til din a kasse med til at finansiere a kassens drift og udbetalinger, men a kasserne modtager også penge fra staten. Alle a kasser skal godkendes af staten, men er som udgangspunkt private virksomheder.

A kasserne yder typisk hjælp og vejledning til medlemmerne, omkring alt hvad der har med arbejdsløshed, karriereudvikling og dagpengeregler i 2020 at gøre, da de har en naturlig interesse i at hjælpe ledige i job igen, idet dette formindsker udbetalingerne af dagpenge – så der gøres som regel en velkvalificeret og stor indsats for det enkelte a kassemedlem.

Antal a kasser i Danmark

Der findes adskillige a kasser i Danmark. Fællesnævneren er, at alle a kasser er godkendt af staten, og du behøver derfor ikke tvivle hverken på legitimitet eller seriøsiteten af disse. Aktuelt kan der tælles 24 a kasser i Danmark.

De fleste er tværfaglige, hvilket betyder, at alle i princippet kan blive medlem uanset jobmæssig baggrund. En række af a kasserne er dog branchespecialiserede, hvilket betyder, at de har hovedkompetence indenfor et bestemt fagområde, ligesom der også er a kasser, der er målrettet mod selvstændige erhvervsdrivende. Dette er noget, du skal være opmærksom på, når du vælger a kasse for første gang eller ønsker at skifte fra din nuværende a kasse til en ny. Ofte kan et skift godt betale sig i forhold til at øge karrieremulighederne, hvis du f.eks. har skiftet branche eller er blevet selvstændig.

Oversigt over a kassernes medlemstal 2020

Herunder finder du en oversigt over de aktuelle medlemstal på de forskellige a kasser i Danmark.

Navn

Fagruppe

Medlemstal

3F

Alle

225.000

HK

Alle

181.000

Akademikerne

Kandidater

218.000

Krifa

Alle

162.000

FOA

Offentligt ansatte

143.000

ASE

Alle

143.000

FTFA

Alle

133.000

Det Faglige Hus

Alle

131.000

Dansk Metal

Teknik

66.000

Lederne

Ledere

117.000

DSA

Sundhed

93.000

Min a kasse

Alle

85.000

DLFA

Lærere

70.000

MA a kasse

Alle

65.000

BUPL

Pædagoer

58.000

SL

Pædagoer

35.000

Elfaget

El

19.000

CA a kasse

Alle

52.000

Frie

Alle

40.000

Teknisk Lands.

Teknik

22.000

AJKS

Journalister

23.000

NNF

Fødevarer

16.000

BFA

Byggeri

15.000

Fagforening og a kasse

Hos flere af a kasserne kan du også tegne et medlemskab i en fagforening. Der kan være flere fordele ved at samle både fagforening og a kasse samme sted. Nogle gange kan du få en lavere månedspris, hvis du samler begge medlemskaber samme sted. Ofte vil der også være en række medlemsfordele, som du kan få adgang til, hvis du også vælger fagforening ved samme a kasse.

En anden fordel er, at du ved at have både fagforening og a kasse samme sted, så har du samme kontaktpunkt, både når du er i job, og når du er arbejdsløs.

Medlemsfordele i a kasserne

Flere a kasser tilbyder en række medlemsfordele, især hvis du har samlet fagforening og a kasse hos dem. Det kan være rabat på privatforsikringer såsom lønsikring, indboforsikring, ulykkesforsikring, huslejeforsikring, bilforsikring og flere andre. Hos flere a kasser kan du også opnå fordelagtige pensionsopsparinger og banklån.

Af mere fritidsorienterede medlemsfordele, som de tilbyder, er der blandt andet rabatter på alt lige fra musicals, koncerter og standup til forlystelsesparker, hotelophold, ferieboliger og mange andre spændende fritidsaktiviteter.

Hvad koster medlemskab i en a kasse?

Det varierer fra a kasse til a kasse, hvad den månedlige pris ligger på. Typisk vil prisen ligge mellem 440-500 kr. om måneden. Vælger du at være medlem af en fagforening også, så skal du typisk regne med en merudgift på mellem 60-150 kr. mere om måneden.

Både udgiften til fagforening og a kasse er fradragsberettigede, så den reelle udgift mærkes mindre i privatøkonomien, da dit fradrag reguleres derefter. Du skal blot huske at oplyse de forventede udgifter til fagforening og a kasse til Skat, således at det indberegnes i dit fradrag, som du kan se på din forskudsopgørelse.

Hvilken a kasse skal jeg vælge?

Når du sammenligner a kasser, er der mange ting, du bør være opmærksom på. Det er ikke nødvendigvis den billigste a kasse, der er den rette for dig. Det er heller ikke sikkert, at den a kasse, der tilbyder flest medlemsfordele, er den, du bør vælge. Måske er det endda ikke den fagspecifikke a kasse, der passer dig, selvom det er det fag, du arbejder med. Det handler om, at du prøver at læse dig lidt frem til, hvilken der bedst matcher dine behov og dermed er det bedste valg for dig.

Her på abonner.nu kan du læse meget mere om de enkelte a kasser ved at trykke dig ind på de enkelte a kasser i topmenuen her på siden. Ligeledes kan du her på siden også foretage en sammenligning af de forskellige a kasser og deres priser, så du kan danne dig et overblik over dine mulighed, og hvilken a kasse der vil være det bedste valg for dig.

Ved at sammenligne de enkelte tilbud på a kasser og deres priser, får du mulighed for at finde den a kasse, der ikke kun betaler sig kompetencemæssigt, men som også er bedst til prisen.


Vi anbefaler, at med mindre du på forhånd kan udelukke bestemte a kasser, som repræsenteres her på sitet, så tjek dem ud én for én herinde. Det vil tage dig max 15 minutter at læse om a kasserne, nok til at du har et billede af, hvilken a kasse der potentielt kan være det perfekte match. Og er det ikke nok information, så kan du altid inde fra hver a kasse her på siden klikke dig videre til a kassens egen hjemmeside og se alle detaljer. I bund og grund handler det om værdi for pengene. Dine penge!

Skift a kasse

Er du allerede medlem af en a kasse, så er det ikke ensbetydende med, at det er bøvlet eller forkert at skifte til en ny. Der kan være mange årsager til, at du overvejer et skifte a kasse. Måske synes du, at din nuværende er for dyr og derfor søger et billigere alternativ. Måske har du skiftet branche, kastet dig ud i et selvstændigt erhverv, eller måske er du blevet ledig og gerne vil se, hvad en anden a kasse kan tilbyde dig af muligheder.

Uanset årsagen så er det altid nemt at skifte til en anden a kasse. Og hvad vigtigst er: Du beholder altid den anciennitet, som du har optjent i den a kasse, du forlader. Det er altid gratis at skifte a kasse, og selve skiftet sker ret nemt og hurtigt. Alt, du skal gøre, er at udfylde indmeldelsesformularen online, hvor du kan gøre opmærksom på, hvilken a kasse du ønsker at skifte fra, så ordner din nye a kasse alt omkring skiftet.

Typiske årsager til at der skiftes a kasse:

  • Ny jobfunktion, hvor en anden a kasse matcher bedre, f.eks. en branchespecifik

  • Ønske om blot den billigste

  • Etablering af egen virksomhed og derfor valgt af a kasse med speciale i selvstændige

  • Bedre medlemsfordele hos en anden a kasse

  • En bekendt har anbefalet sin egen a kasse

Vær opmærksom på, at prisforskellene a kasserne imellem typisk er en indikation på, om der er særlige fordele eller ej forbundet med medlemskabet.

Når du skifter a kasse, så betaler du som udgangspunkt først kontingent, når kontingentet på den gamle udløber. Du kan som ledig også skifte a kasse. Det foregår på samme måde, som hvis du var i job.

Dagpengesatser

Det er staten, der fastsætter de dagpengesatser, som a kasserne udbetaler dagpenge ud fra. Satserne vil dog altid variere fra person til person, da det er det enkelte medlems situation og historik, der afgør dagpengesatsen.

Højeste dagpengesats i 2020 er fastsat til 19.083 kr. pr. måned før skat for fuldtidsforsikrede. At være fuldtidsforsikret betyder, at du arbejder mere end 30 timer pr. uge. Arbejder du mindre end dette, er det valgfrit, om du ønsker en fuldtids- eller deltidsforsikring fra din a kasse. Deltidsforsikredes dagpengesats ligger i 2020 på 12.722 kr. pr. måned. Kontingentsatsen er altid lavere på deltidsforsikring.

Dagpengeregler 2020

Der er 4 overordnede kriterier for, om du kan modtage dagpenge:

  • Du skal have været medlem af en a kasse uafbrudt i 12 måneder.

  • Du skal som fuldtidsforsikret indenfor de seneste 3 år have haft en indkomst på 238.512 kr. (indkomstkrav 2020).

  • Du skal som deltidsforsikret indenfor de seneste 3 år have haft en indkomst på 159.012 kr. (indkomstkrav 2020).

  • Du skal være registreret som ledig på dit lokale jobcenter.

Ydermere forekommer der en række dagpengeregler, som har indflydelse på, om du kan modtage dagpenge. Det kan f.eks. være et antal jobs, du skal søge pr. uge, at udarbejde et CV, tjekke jobforslag og opholde dig i Danmark, så du med dags varsel kan tiltræde et job. Opfylder du ikke disse krav, kan du i værste fald miste retten til dagpenge.

Reglerne i 2020 er således, at du maksimalt kan få udbetalt dagpenge i 2 år. Derefter vil du kun kunne få kontanthjælp. Kontanthjælp vil du i øvrigt også kun være berettiget til, hvis du ikke har haft medlemskab i en a kasse i minimum 12 måneder samt har indfriet indkomstkravet.

Vær opmærksom på, at hvis du har modtaget dagpenge tidligere og har opbrugt din dagpengeret, så kan du optjene ret til en ny 2-årig dagpengeperiode, hvis du indenfor de seneste 3 år har haft samlet set 1924 løntimer som fuldtidsforsikret - som deltidsforsikret er timetallet 1.258.

Dagpenge nyuddannet 2020

De fleste a kasser tilbyder gratis medlemskab, så længe du er studerende. Her gælder også reglen om, at du skal have været medlem i 12 sammenhængende måneder for at være berettiget til at modtage dagpenge på dag 1 som nyuddannet. Det er derfor en rigtig god idé at melde sig ind i en a kasse under sit studie for både at få medlemskabet gratis samt at opnå berettigelse til dagpenge, så snart du er blevet færdiguddannet.

Melder du dig først ind i en a kasse, når der er under 1 år tilbage af din uddannelse, så er du først dagpengeberettiget 1 måned efter endt uddannelse. Satsen for nyuddannede er lavere end den normale dagpengesats – det hedder en dimittendsats og udgør i 2020 71,5% af højeste normale dagpengesats, dvs. 13.644 kr. som ikke-forsøger kr. i 2020. Satsen er et par tusinde kroner højere, hvis du er forsørger.